Bandets repetoire indeholder de største aktuelle hitbangers, leveret af et 5-mands, højenergisk band, som sørger for, at festen kommer op at koge. Det er et kompromisløst koncept, hvor kun de største clubhits fra de sidste 10 år, får lov til at komme på setlisten. På setlisten finder man blandt andre: Avicii, Justin Bieber, Calvin Harris, Chainsmokers, Kanye West, Dua Lipa, Major Lazor, og Swedish House Mafia m.fl. Måske kender du ikke numrene eller artisterne på deres navn, men vi lover dig, at du kender dem, når du hører dem. Numrene på BEATROOTS’ setliste er blandt de mest streamede numre i verden – nogensinde! BEATROOTS har nået toppen med kometfart, og er i dag et af landets mest brugte bands, når festen skal eskalere til sit ypperste. Bandet består af unge og talentfulde musikere fra det danske musikmiljø, som, med mange års erfaring, har slået sine folder på natklubber (heriblandt europas største afterski-natklub i Val Thorens), festivaler og til uforglemmelige fester landet over. Med 8 års erfaring har BEATROOTS en ufejlbarlig evne til at læse og connecte med deres publikum, så showet altid afspejler deres crowd. Tempoet sættes yderligere op, fordi de i deres overgange mellem sangene er inspireret af dj-teknikker, som får sangene til at flyde sammen i én stor musikalsk ekstase. Bandet er ikke bange for crowdsurfs og sit-downs under deres perfomance, og vægter energien og interaktionen med publikum ekstremt højt. BEATROOTS kan også agere backingband for andre artister. Tidligere har vi spillet med Brandon Beal, Shaka Loveless, Karl William, Pharfar, Silas Bjerregaard og Patrick Dorgan blandt andre.
United Stage – Officielt bookingbureau for BEATROOTS.
For Thor Farlov og Anthon Edwards, tilsammen kender du dem som Citybois, har de seneste fem år været en lang og hæsblæsende rejse ind på den danske musikscene. Nu har Thor taget et skridt, som fører ham direkte ind i en hvirvlende udvikling, på vej mod noget rigtig spændende. Der er god grund til at lytte godt efter på hans første album ’Nye Minder’, hvor Jens-Ole McCoy (kendt fra Ukendt Kunstner og collabs med Kesi, Gilli, Noah Carter m.fl.) agerer producer. Traptrommer, bouncende underlæg og et strejf af hiphoppede noter former et lydbillede som viser, at den unge artist mener det for alvor. Thor Farlov har med andre ord støbt fundamentet for en selvbetitlet vej, som utvivlsomt bliver rigtig sjov at køre på. Han er klar til at indtage landets scener og airplay med kendetegnende god stil, topenergi og velproducerede tracks. Enjoy the ride.
United Stage – Officielt bookingbureau for Thor Farlov.
Udover at have varmet op for navne som Lil Wayne, Suspekt, Benal og Mariah Carey, har Emil Lange startet utallige fester på landets største natklubber (Bakken, Søpavillonen, Arch, Kupe og The Gym). Ligeledes har han spillet op til god lir på festivaler som Nibe Festival, Wonderfestiwall, Musik i lejet og Distortion. Efter 10 år bag pulten, udgav Emil Lange i 2019 singlen ’10 År’ med Emil Simonsen (Suspekt) og dernæst ’Langt Liv’ med Benjamin Hav (Benal). Herfra er det rullet hurtigt med både solid airplay og massive streamingtal. Du kan lytte til Emil Lange hver lørdag hvor han som radiovært forkæler lytterne med fængende dj-sets i programmet Selv Tak. Her bevæger han sig hovedsageligt i den urbane genre med en mixteknik, der rammer hovedet på sømmet hver gang. United Stage – Officielt bookingbureau for Emil Lange.
Bag KALASET står fem unge oprindeligt fra Middelfart, som nu bor i kollektiv sammen i en flænge lidt ude for Skanderborg, hvor de her dyrker musikken sammen. I et lydunivers af nostalgisk 80’er synthesizer og indie prægede rytmer toner de frem fra undergrunden og ud på scenen. I dette rum vil man tydeligt mærke den unge energi og kraft, som udspilles i en skarp vokal og et energibærende band. Med fængende melodier og tempofyldte numre inddrager de tilskuerne i KALASETs musikalske univers. Teksterne er på dansk og indeholder dybere tanker og refleksioner af den verden vi lever i. De skriver om ungdommen, stilheden, rastløsheden og om deres drømme. Det gør de med henblik på, at kunne rykke på noget i folk. Bandet trækker stilistiske tråde til grupper som Superheroes, Broken Social Scene og The Cure, og leverer det med en nutidig blanding af dreampop og indierock. Med danske tekster skaber sangene et reflekterende og ærligt univers, hvor man kan mærke at disse unge virkelig har noget på hjerte. Kalaset består af fire drenge og en pige – Jakob Rønn (trommeslager), Morten Holm Ørsager (forsanger og guitarist), Anders Mygind (guitarist), Sidsel Due (pianist og backing sanger) og Henrik Skov (bassist). bandet spillede de første toner sammen i slutningen af 2018 og har siden haft kursen mod stjernerne. Kalaset har allerede vundet flere musikkonkurrencer, bl.a. den fynske Emergenza festival, talentprogrammet Quasar samt Battle of Bands. Derudover har bandet varmet op for Simon Kvamm’s nyeste projekt HUGORM. Bandet har fortsat store drømme, men de har også talentet og viljen til at få dem til at gå i opfyldelse. “Ung dansk indierockgruppe kan gå hele vejen til Orange Scene“, femstjernet anmeldelse fra Gaffa til deres Uhørt koncert. United Stage – Officielt bookingbureau for KALASET.
Mina Okabe er navnet på et nyt, spirende talent på den danske musikscene. Den 20-årige sangerinde er lige så beskeden og ydmyg omkring sin musik, som hendes drømme og ambitioner er store og grænseløse. Hun har i løbet af sit relativt korte liv allerede levet med hele verden som sin legeplads og inspirationskilde til sin musik. Og måske netop derfor, lyder Mina Okabe som alt andet end kolde og grå efterårs-Danmark. Hendes debutsingle ’I’m Done’ blev til i tiden umiddelbart efter gymnasiet og er ifølge hende selv en overgangssang, der handler om brud og fortrydelse. Mina Okabe er født og opvokset i London, hendes biologiske rødder er dansk-japanske og så har hun, med sin familie, levet på tværs af kloden i forskellige byer og suget til sig af liv og kultur – lige fra New York til Manila. De seneste fem år, har Mina boet i Danmark. Her føler hun sig hjemme og det er herfra, Mina Okabe på ny vil søge ud – nu med sin musik i bagagen. United Stage – Officielt bookingbureau for Mina Okabe.
På scenen er Carter efterhånden kendt som en træfsikker liveartist, der formår at sætte ild til hele salen med en velassorteret balance af det hurtige og langsomme, hårdslående og kærtegnende. Det kan godt være, der gik mange år, før Noah Carter forvandlede gadehypen til decideret musik, men med debutsinglen ‘Do You‘ i efteråret 2016, blev den unge rapper nærmest katapulteret ud i både medievælten, radioæteren og på streamingtjenesterne. Et år senere fulgte så debutalbummet ‘Couch Dreams’, der blev skamrost af den danske anmelderstab, og således var sløret løftet for manden bag myten. På scenen eksekverer Carter knivskarpe rim og rul i kombination med en drømmende r’b’n-sound, som rækker ud mod de internationale scener. Musikken er dansabel, melodiøs, henslængt, lækker – hypen er utvivlsomt berettiget, og Carter bevæger sig hurtigt mod de helt store scener med originalitet og alvorlig rygvind. United Stage – Officielt bookingbureau for Noah Carter.
’Godt ord igen,’ får man lyst til at råbe, når Carl Knast banker ud af højtalerne. Rivende sætningskonstruktioner, skarpe observationer, grineren punchlines og bundalvorlige emner samles op og spyttes ud i velkonstruerede rimes over både stramme og skæve beats. Det bliver aldrig kedeligt, når Carl Knast kommer vidt omkring i sammensmeltningen mellem dansk popkultur, skæve internetreferencer med et smil på læben og en unbothered attitude. Carl Ørsted Malling alias Carl Knast har længe huseret i den danske hiphopundergrund, men rammer airplay og streams med det dygtigt sammensatte hit ’STANK’, som kalder på, at der er noget larm på vej fra Carl Knast. Nuancerne i hans univers er facinerende. Der er både dømt løjer, mørk absurditet og en undersøgelse af sindet. Ligeledes spænder kartoteket fra slæbende og dystre tracks til balkanvibes og forfriskende selvfederi, som tager pis på både branchen og samfundet. Knast gør op med etablissementet, når han blandt andet hiver Eminem ind i billedet og konstaterer: ’Du’ en dårlig rapper ligesom Eminem’, ’Hvis du bruger mit flow gør det naller, bam’, ’Ingen andre gør det her.’ Carl Knast læner sig gevaldigt op ad et fuldt berettiget gennembrud, på vej mod de helt store scener. United Stage – Officielt bookingbureau for Carl Knast.
Efter flere år med optrædener med coverversioner, fik bandet lyst til selv at skrive og indspille deres egen musik. En aften i deres selvbyggede hjemmestudie skete der pludselig noget. Debutsinglen tog sin spæde start og i stedet for at gå i seng, for at være friske til en vigtig session dagen efter, blev bandet oppe hele natten for at lave sangen færdig: ”Når vi laver musik, så går vi og har det for sygt hele aftenen og natten! Vi går og danser til det, synger, kigger på hinanden og får det fedeste rush af at lave den her musik. Vi synes, det ville være dumt, hvis ikke vi forsøger at videregive denne følelse, til dem der vil lytte”. – Danser Med Piger Det blev til sangen ’Lad Mig Være’, hvis titel indikerer det modsatte af hvad bandet i virkeligheden opfordrer til – man skal nemlig alt andet end at lade dem være, og sangens omkvæd: ”Lad mig være – være noget for dig” beskriver egentlig meget godt lige netop det, som bandet gerne vil opnå: ”Vi elsker dansemusik, og vi vil gerne invitere folk ind i varmen og med til vores fest. Det håber vi, at folk derude er klar på. Sangen er en energibombe, som handler om at springe ud i det, ud i kærligheden. At turde være direkte, gribe chancen og droppe tvivlen.” – Danser Med Piger Danser Med Piger har netop spillet på SPOT, til Cheff Records Festival og opvarmet til Cheff Records koncerterne i K.B. Hallen og i Århus kongrescenter. United Stage | Officielt bookingbureau for Danser Med Piger.
Selvom FVN er en independent musikartist og et forholdsvis nyt navn på den danske musikscene, er den flabet rapper allerede godt på vej mod stjernerne. På et halvandet år har hun fået spillet sin musik på P3 i Danmark og Sverige, haft flere af sine sange på P3-Listen, ligget på ‘Denmark Viral 50’ på Spotify, blevet skrevet om i blandt andet Costume, Politikken og Soundvenue og optrådt på Smukfest og UHØRT Festival. FVNs musik vil med garanti sætter gang i et hvert dansegulv og med hendes sexy og selvsikre tekster og ørefængende beats, er det svært andet end at få lyst til at feste til hendes musik. FVN er en stor fortaler for selvkærlighed og kombineret med hendes pralende attitude, smitter hendes energi af på en hver; “Jeg vil få andre til også at få det for fedt med dem selv. Alle skal føle sig som en bad bitch!”
United Stage – Officielt bookingbureau for FVN.
Pelle har spillet i en lade med en publikumsskare på syv mennesker. Han har også spillet for 30.000-40.000 mennesker på landets største festivaler. Én ting er sikkert – han har startet en fest på begge venues. Pelle Peter ved om nogen, hvordan man får folk til at gå amok. Som vært på et af landets største fest-radioprogrammer og som dj på utallige festivaler og natklubber, har han gennem de sidste 10 år været med til at definere den danske ravelyd. Han har fået folk til at plukke æbler på Smukfest, startet moshpits på Roskilde Festival, lavet sit-downs til Grøn Koncert og spillet med stort set hele den danske musikscene i den ene eller anden sammenhæng. Pelle Peter tager alle de tungeste tracks med og smadrer gulvet – og du skulle utvivlsomt være et skarn, hvis du endnu ikke har oplevet energiens genfødsel i hænderne på Pelle Peter og hans dj-pult.
United Stage – Officielt bookingbureau for Pelle Peter
Henter katalog...